To Produktsortiment

Georgine (Dahlia)

Familie: Compositeae

Oprindelse: Centralamerika (Mexico)

Blomsterfarve: næsten alle farver er tilgængelige

Blomstringsperiode: Juli - oktober

Plantedybde til bunden af blomsterløget: 5 - 7 cm oven over toppen af rodknolden

Afstand mellem blomsterløgene: afhænger af typen af georgine (gennemsnit er 5 - 7 pr. m²)

Løgtype: knolde

Lyskrav: solrigt (mindst et par timers formiddagssol)

Landskabsbrug: blomsterbed og, afhængig af typen, også i krukker og beholdere. Også som afskårne blomster fra haven.

Sammen med gladiolus, liljer og begonier er georginer et af de vigtigste og populæreste sommerblomstrende løg. Georginer dyrkes i stort omfang takket være deres enorme udvalg af farver og blomstertyper, deres mange brugsmuligheder og ret lette dyrkning.

Det er over to hundrede år siden, at georginer ankom til Vesteurope fra deres naturlige oprindelsesområde i Mexico. I dag er det svært at finde denne originale georgine i det nuværende udvalg af georginer, da blomsterentusiaster og avlere har gjort et stort arbejde med at udvikle nye typer, former og farver.

Klassifikation

Enkeltblomstrende 

Særlige kendetegn: en tydelig kurvebund omgivet af en enkelt række randblomster. Højden er 40 - 60 cm.

[translationParam3]

Anemoneblomstrende 

Særlige kendetegn: en eller flere rækker af randblomster, midt i blomsten en gruppe af rørformede skiveblomster. Højden er 60 - 90 cm.

Halskrave 

Særlige kendetegn: en ydre række af randblomster med flade kronblade og kurvbunden er omgivet af en krave af randblomster. Højden er 75 - 120 cm.

Åkande 

Særlige kendetegn: fyldte blomster, flad facon, flade blomster med let kurvede kanter. Højden kan være 120 cm.

Dekorative 

Særlige kendetegn: fyldte blomster, brede kronblade med afskårne ender. Højden er 150 cm.

[translationParam3]

Ball 

Særlige kendetegn: fyldte blomster, runde (ofte fladtrykte), kronbladene er afskårne eller afrundede i enden. Højden er 120 cm.

Pompon 

Særlige kendetegn: fyldte blomster, kuglerunde, kronbladene er afskårne eller afrundede i enden. Højden er 80 - 120 cm.

Kaktus 

Særlige kendetegn: fyldte blomster, kronbladene er smalle og spidse. Højden er omkring 150 cm.

Semi-kaktus 

Særlige kendetegn: fyldte blomster, tilspidsede kronblade, der ruller tilbage med halvdelen af deres længde eller mindre. Højden er 150 cm.

Pæonblomstrende 

Særlige kendetegn: fyldte blomster, kronbladene er afrundede i enden. Højden er 100 cm.

Mignon 

Særlige kendetegn: små blomster (6 - 10 cm). Meget velegnet til krukker og beholdere. Højden er omkring 50 cm.

Topmix 

Særlige kendetegn: små blomster (3 - 5 cm). Meget velegnet til krukker og beholdere. Højden er omkring 35 cm.

I krukker

I øjeblikket er der stor interesse for georginer, der dyrkes i krukker, og adskillige firmaer har brugt næsten 10 år på at krydsbestøve dem. Ved at bruge nye dyrkningsmetoder, som ligner dem, der bruges til at dyrke krysantemums i potter, er det nu muligt, at opnå en længere sæson for førsteklasses georginer i krukker.

Man skelner mellem tre nye grupper:

  • Dahlianova-typer: Dobbeltblomstrende varieteter, der fås i alle tilgængelige farver. De bliver kun 20 - 30 cm høje. Knoldene er mere kompakte og mindre end dem i det normale udvalg. Nogle få eksempler: Dahlinova 'Arizona,' Dahlinova 'Ohio,' Dahlinova'Virginia.'
  • Gallery-serien: Denne serie indeholder kaktus og dekorative varieteter, der højst bliver 30 - 35 cm høje. Nogle få eksempler: Gallery 'Rembrandt,' Gallery 'Art Deco,' Gallery 'Leonardo.'
  • Impression-sortimentet: Disse er halskrave-georginer og primært velegnede til udplantning og til brug på altaner og terrasser. Alt afhængig af varieteten kan højden variere fra 30 til 50 cm. Nogle eksempler: Impression 'Festivo,' Impression 'Fortuna,' Impression 'Fuego.'

Georginer er ikke vinterhårdføre og kan ikke tåle frost. Mange folk potter georginer op indendørs 6 uger inden de plantes udendørs, for at give dem et forspring på sæsonen, så man får blomster tidligere. De må først plantes udendørs, når der ikke længere er risiko for nattefrost. Om efteråret skal knoldene graves op og bringes indendørs, før den første nattefrost. Hvis man opbevarer knoldene på et køligt, men frostfrit sted, kan de holde sig, indtil de plantes igen næste forår. For at gøre planten mere busket, kan man knibe spidserne af hovedstænglerne af 3 uger efter plantning. Hvis man fjerner de visnende blomster i sommermånederne, vil det forlænge blomstringsperioden.

Georginer er helt perfekte til blomsterbede. Her kombineres de ofte med etårige planter og er også fantastiske på grund af deres ekstremt lange blomstringsperiode. Resultatet? En livsglad regnbue af farver. Georginer kan have en førende rolle i staudebedet, hvor de høje varieteter passer perfekt ind på bagerste række. Selvom deres nærvær vil blive noteret, mens de sommerblomstrende planter er i fuld blomst, vil de stadig give de sidste efterårsblomstrende asters følgeskab. Blomsterbede med forårsblomstrende planter kan simpelthen ikke klare sig uden georginer.

Kritikere synes sommetider, at georginer er lidt for massive og nogen gange siges det endda, at de er lidt for prangende for blomsterbedet. Disse bemærkninger er normalt rettet på de ekstremt storblomstrede Dekorative, Kaktus- og Semi-kaktus kultivarer. De gælder helt sikkert ikke på de Pæonblomstrende varieteter, som f.eks. ‘Bishop of Llandaff’ eller dens efterfølger ‘Fascination’, ej heller de unikt farvede Anemoneblomstrende eller Halskrave-georginer. En anden georgine-kultivar, som passer smukt sammen med alle slags stauder, og især de blåblomstrende, er ‘Giraffe’.

Når man vælger planter til udplantningsformål, er den vigtigste faktor den farve, som de producerer. Det er også vigtigt, at udplantningsplanter er ensartede i størrelse og er kraftige og farvestrålende. Og endeligt må de ikke vokse for høje. Når man tager alle disse egenskaber i betragtning, vil planter fra de nyudviklede Dahlinova, Dahlstar, Gallery og Impression georgine-serier være perfekte som udplantningsplanter. Andre georginer, som er utroligt velegnede som udplantningsplanter, er Top-Mix og Mignon georginer og andre naturligt lavtvoksende kultivarer, som f.eks. ‘Berliner Kleene’, ‘München’, ‘Red Pygmy’ og ‘Witten’. En fordel, som de nyere varieteter, såvel som nogle af de ældre, giver, er deres store udvalg af farver og hvor rigtblomstrende de er. Især georginer fra Gallery-serien har blomster, som forbliver attraktive på planten i en længere tid, så det kræver mindre arbejde at producere en effektiv og lang blomstringsperiode.

Georginer er ideelle til at dyrke i krukker og beholdere. Særligt gode til dette formål er Mignon, Top-Mix, Dahlietta, Dahlstar, Dahlinova og Gallery-georginer, såvel som alle andre lavtvoksende georginer med kompakt vækst. Det anbefales også, at man eksperimenterer med lidt højere georginer i store beholdere og blomsterkrukker. ‘Bishop of Llandaff’ er f.eks. blevet dyrket i beholdere i mange år med rigtigt gode resultater og den bliver stadigt mere populær som krukkeplante. De strålende farver, som er så typiske for georginer, passer godt sammen med andre etårige planter, men man kan også lade georginer spille hovedrollen ved at kombinere dem med mindre iøjnefaldende planter, som f.eks. Sommercypres (Kochia scoparia), gråbladede Senecio cineraria eller Helichrysum petiolare, eller den subtile Polygonum capitatum, som kan bruges ved (og hængende ned fra) kanten af beholderen.

Sørg for god dræning for krukkerne. Huller i bunden og nederst i siderne, såvel som et lag lerkugler i bunden af krukken eller beholderen, er et must. Brug almindelig pottejord, som kan fås i ethvert havecenter.

 

Del denne side:
To Produktsortiment