1. Hjem
  2. >
  3. > Nyheder
  4. > Nyd blomsterløg fra januar til juli

Nyd blomsterløg fra januar til juli

Vidste du, at blomsterløg kan forskønne din have allerede fra januar? Og det er bare begyndelsen på måneders fryd over løgenes smukke blomsterfarver. Hvis du planlægger lidt på forhånd, kan du få dem til at blomstre helt ind i juli. Er det svært? Overhovedet ikke! Tidsplanen over blomsterløg fortæller dig nøjagtigt, hvornår hvert blomsterløg vil blomstre. Det eneste du skal gøre er at vælge løgene med dine yndlingsfarver.

Tidsplanen over blomsterløg

Et blomsterløg er virkelig unikt. Det er på én gang et underjordisk opbevaringssted og en blomsterfabrik. I hjertet af et blomsterløg sidder knoppen, som senere bliver til en blomst. Omkring denne knop sidder løgskællene, som lagrer næringsstofferne, der skal bruges til at få planten til at vokse og blomstre. Der findes mange forskellige slags blomsterløg, og de har alle deres egen blomstringsperiode. Tidsplanen over blomsterløg viser de mest kendte blomsterløg og oplyser nøjagtigt, i hvilke(n) måned(er) hvilken sort vil blomstre. Hvis du ønsker en have uden bare pletter, skal du plante forskellige løgblomster på ét sted, så den enes blomstringstid afløser den andens.

Visual_Voorjaarsbollen op A3 (zonder pijltjes) DEF HR.jpg

Tidlig blomstring

Hvis du ønsker en have, der byder dig velkommen, mens alle de andre planter, træer og buske stadig er i dvale, bør du vide, hvilke blomsterløg der blomstrer tidligst. Hvide vintergækker (Galanthus) er de første, der blomstrer i januar. De er yndige og fine, og deres skønhed lyser varmt op i vinterkulden. Krokus (Crocus) er et af de blomsterløg, der følger i kølvandet på vintergækkerne. Deres klare hvide, gyldne og lilla toner får en have til at funkle i februar og marts. Det sidste af de tidlige blomsterløg, du med fordel kan plante, er påskeliljer. Disse påskeliljer vil dukke op igen hvert år til marts.

Sen blomstring

Men måske foretrækker du at nyde blomsterløg senere på sæsonen. Det er heller ikke noget problem. Vælg perlehyacinter (Muscari), der springer ud i april. Selvom vi som regel kender dem på deres blå perler, kan de også fås i hvid, rosa og lilla. Og hvilken have er en rigtig have uden de mest berømte blomsterløg af dem alle: tulipaner (Tulipa). Tulipaner fås i mange forskellige sorter, farver og størrelser og blomstrer fra april indtil slutningen af maj. Som prikken over i'et på sæsonen for blomsterløg kan du plante prydløg (Allium), der blomstrer i juni og juli. Deres store kugleformede blomster er et rigtigt blikfang i haven.

Når du sætter blomsterløg

Det perfekte tidspunkt at sætte blomsterløg på er fra oktober til og med december før årets første nattefrost. Men hvordan? Det kræver kun 4 trin.

  1. Først skal du løsne jorden med en spade det sted, hvor du vil plante blomsterløgene.
  2. Grav et hul med en spade eller en løgplanter.
  3. Plant derefter blomsterløgene i hullet med den spidse ende på løget opad og de runde sider nedad.
  4. Fyld hullet med den jord, du fjernede tidligere, og stamp forsigtigt overfladen.

221996-aangepast.jpg  221999-aangepast.jpg221997-aangepast.jpg

221993-aangepast.jpg221980-aangepast.jpg221995-aangepast.jpg  

221990-aangepast.jpg  221992-aangepast.jpg221991-aangepast.jpg

221998-aangepast.jpg221975-aangepast.jpg221985-aangepast.jpg  

221978-aangepast.jpg  221969-aangepast.jpg221981-aangepast.jpg

  

Del denne side:
To Nyheder