1. Hjem
  2. >
  3. > Nyheder
  4. > Blomsterløg skaber balance

Blomsterløg skaber balance

Førhen lagde vi ikke nær så stor vægt på planter ved indretningen af udendørs opholdssteder, men de har nu indhentet ikke-levende produkter som havemøbler eller en grill. Dette skyldes, at vi søger balance i vores liv. Blomsterløg spiller en vigtig rolle, når der skal skabes en afbalanceret have.

At forstå og føle samhørighed med vores verden

Det er typisk for den tid, vi lever i nu, at verden omkring os er ude af balance. I al den menneskeskabte vold, vi hører om, går den afbalancerende faktor ved normer og værdier tabt. Derfor er vi ubevidst på udkig efter en følelse af forståelse og samhørighed, særligt på steder som i haven, hvor vi ønsker at slappe af og koble fra.

222643-aangepast.jpg

På lige vilkår

Planters status i haven går fremad i forrygende fart. I en afbalanceret have er alt i og rundt om hjemmet, der vokser og blomstrer, lige så vigtigt som de andre elementer. En anden form for balance viser sig også: rå materialer får bløde, feminine pastelfarver, og solide, maskuline materialer får en elegant overfladestruktur. Alt i haven er således en del af et afbalanceret billede. Både mænd og kvinder vil føle sig hjemme i en sådan have.

Kom godt i gang

Løgblomster i klare pastelfarver som pink og lilla giver balance i haven, særligt når de integreres i havedesignet. Tulipaner, perlehyacinter (Muscari) og hyacinter er perfekte sorter til at skabe en afbalanceret have. Men hvordan skal du plante dem? Det kræver kun 5 trin.

Trin 1

Grav et hul til flere blomsterløg, eller lav mindre huller til hvert enkelt blomsterløg eller et par stykker ad gangen. Størrelsen på blomsterløget bestemmer, hvor dybt det skal plantes. Store blomsterløg (5 cm eller større i diameter) bør plantes 15 cm dybt og små blomsterløg (2,5-5 cm) 7 til 10 cm dybt.

Trin 2

Fjern ukrudt, og bland noget havemuld i jorden for at gøre det nemmere for vand at løbe væk.

Trin 3

Læg forsigtigt blomsterløget ned i jorden med toppen opad. Store blomsterløg bør plantes 7 til 20 cm fra hinanden og små løg med 3 til 7 cm mellemrum.

Trin 4

Dæk blomsterløgene med den jord, du gravede op af hullet.

Trin 5

Hvis jorden er tør, vandes løgene lidt.

222665-aangepast.jpg  222638-aangepast.jpg

222671-aangepast.jpg  222650-aangepast.jpg

222644-aangepast.jpg  222640-aangepast.jpg

Del denne side:
To Nyheder