1. Hjem
  2. >
  3. > Nyheder
  4. > En have fyldt med små, klare stjerner

En have fyldt med små, klare stjerner

Kunne det ikke være en idé at føje nogle stjerner til haven næste år? Vi taler om at plante nogle Ipheion-løg – eller Vårefeion (Spring Starflower på engelsk). Denne sjove lille løgplante er stadig ukendt for mange, selv om den kan være et godt supplement i en have og også er ret nem at få til at vokse. Desuden så skyder den op år efter år. Vi mener, det er på tide at få Ipheion frem i rampelyset!

Små gamle damer

Ipheion er en sjov lille løgplante, der vil være en pryd i en hvilken som helst have. Dens små stjerneformede blomster kan være hvide, lilla-pink eller blå. På hollandsk har de et ret sjovt navn: Oude Wijfjes eller Små gamle damer. Navnet stammer fra en kvinde, der dyrkede dem, og så bed navnet sig bare fast.

220416.jpg

Et løg, der er nemt at få til at vokse

Ipheion er ikke særlig krævende. Du skal blot sørge for at vælge et sted i solen eller med halvskygge. Plant løgene med ca. 5 centimeters mellerum i ikke alt for våd jord. Blot et lille løg kan give fem blomsterstilke! De små blomster tager sig smukke ud i en rabat langs en kant eller i græsplænen. Men Ipheion vil også føle sig godt hjemme i en gryde eller mellem sten i en stenhave. Plant dem inden november på det rigtige sted, og lad naturen gå sin gang. Du vil blive belønnet år efter år. I løbet af ganske få år breder disse små løg sig og bliver til pænt store klynger eller måske minipuder i din have.

220402-aangepast.jpg  220399-aangepast.jpg

Tilføj mere glans

Ipheion er en lavtvoksende plante. Af samme grund bør den ikke plantes ved siden af meget højere planter, der kan kvæle den. Gode ledsagere ville være perlehyacinter såsom Muscari Armeniacum ("Blue Spike") eller Muscari "Heavenly Blue". Sammen med Ipheion får de forårshaven til at ligne et fortryllende fantasiland. De kan også supplere lavtvoksende tulipaner (Tulipa Kaufmanniana), dværgiris (Iris Reticulata) eller blå anemoner (Anemone Blanda).

Her nævnes blot nogle få af Vårefeion-sorterne

Ipheion Uniflorum

Denne art producerer selv hvidlige, små blomster med lyseblå plantenerver.Højde: 15-20 cm Blomstringsperiode: Marts-juni

Ipheion Uniflorum "Alberto Castillo"

Giver et væld af små, snehvide blomster. Dens blomster er større end andre varianter af Vårefeion. Højde: 20 cm Blomstringsperiode: Maj-juni

Ipheion "Jessie"

"Jessie" kom på markedet i 2003. Flotte små, blå blomster. Højde: 10-15 cm Blomstringsperiode: Maj-juni

Ipheion "Tessa"

Har været på markedet siden 2008. Små, blændende lilla-pink blomster. Højde: 10-15 cm Blomstringsperiode: Maj-juni

222704-aangepast.jpg 222688-aangepast.jpg

Interessante fakta

Del denne side:
To Nyheder