1. Hjem
  2. >
  3. > Alt om blomsterløg
  4. > Sådan plantes blomsterløg

Sådan plantes blomsterløg

Forårsblomstrende løg

Det er et faktum: for at kunne nyde de smukke forårsblomstrende løg – somtulipanerpåskeliljerhyacinterkrokusser og mange andre – skal du plante dem om efteråret. Sådan er realiteterne. Men det gode ved det er, at intet er nemmere at få til at vokse, og intet udgør en mere farverig belønning end blomsterløg. Selv den mest uerfarne gartner kan skabe en betagende og smuk forårshave med blomsterløg. Forårsblomstrende løg skal plantes om efteråret, fordi de kræver en vedvarende "hvileperiode" i kolde temperaturer for at stimulere røddernes udvikling. Den eneste regel er, at forårsblomstrende løg skal plantes inden den første hårde frost. Det er bedst at plante dine blomsterløg så hurtigt som muligt, efter du har fået dem hjem. Hvis du opbevarer dem, skal de holdes tørre og kølige – mellem 10 og 15 grader (°C).

Valgmulighederne er mange

Ud over tulipaner og påskeliljer bør du også plante andre eksotiske hollandske blomsterløg, som forårsblomstrende skillaerporcelænshyacinterperlehyacintervibeægprydløgprærieliljer og Eremurus. Forårsblomstrende løg findes i et bredt udvalg af farver, højder og blomstringsperioder. Giv fantasien frit spil. Med løg, der er nemme at få til at vokse, kan du koncentrere dig om havens design. Alt, hvad du har brug for at vide om haveplanlægning, står faktisk skrevet på pakningen eller kan fås hos din løgleverandør. Det vigtigste er: blomstens farve, i hvilke måneder planten blomstrer, hvor høj den bliver, hvilken måned løget skal plantes og hvor dybt det skal plantes.

Professionelle plantetips

De fleste forårsblomstrende hollandske løg trives i enten fuld eller delvis sol, men klarer sig fint på næsten alle steder med god dræning. Blomsterløg rådner i stillestående vand, så du skal undgå områder, hvor der er risiko for oversvømmelse, såsom neden for bakker eller under nedløbsrør.

Når du har udvalgt et sted:

Det er så nemt som at klø sig i nakken. Hvis du følger disse enkle retningslinjer, vil din farverige have helt sikkert gøre dine naboer grønne af misundelse. I bund og grund handler det blot om at købe blomsterløg, lægge dem i jorden og så ellers drømme hele vinteren om det storslåede forår, der venter dig.

Del denne side:
To Alt om blomsterløg

Sådan plantes blomsterløg, trin 1

Grav et hul, hvor løgene skal plantes. Du kan også grave flere huller og plante blomsterløgene individuelt eller i små klynger.

Sådan plantes blomsterløg, trin 2

Fjern ukrudt og småsten i nærheden af hullet. Anbring forsigtigt løgene i hullet med "næserne" opad. Anbring store løg 7-20 cm fra hinanden og små løg 3-7 cm fra hinanden.

Sådan plantes blomsterløg, trin 3

Dæk blomsterløgene med jord, og vand dem, hvis jorden er tør.