1. Hjem
  2. >
  3. > Nyheder
  4. > Gør din have grønnere med sommerløg

Gør din have grønnere med sommerløg

Vidste du, at mere grønt i haven ikke blot skruer op for farven og stemningen? Sommerløg er uundværlige – og byder på endnu flere fordele ud over at gøre haven grønnere.

Fordele

Når du sammenligner en flisebelagt have med en grøn have, giver sidstnævnte betydeligt flere fordele. En have med masser af grønt absorberer mere vand og begrænser dermed eventuelle problemer ved kraftige regnskyl. Det grønne holder også din have afkølet, udgør en fødekilde for insekter som bier og sommerfugle og skaber skjulesteder for smådyr som fugle og pindsvin. Inden for den grønne kategori er sommerløg af stor betydning, fordi de skaber mere biodiversitet.

Nektar

Hvis man vil øge biodiversiteten, er det vigtigt at have mange planter i haven, der er rige på nektar. Nektar er en sød substans i blomsterne, som insekter elsker at mæske sig i. Sommerløg med åbne blomster sikrer, at insekterne har let adgang til nektaren. Blandt de bedste finder vi dahliaer, gladiolusser, fresiaer, pragtlys (Eucomis) og pragtskær (Liatris). Plant disse sommerløg mellem marts og maj, og få fornøjelse af et hav af blomster fra juni til oktober.

Tips:

  • Du behøver ikke nødvendigvis en have for at få grønne omgivelser. Sommerløg trives også i krukker eller plantekasser, som du kan sætte på altanen eller terrassen.
  • Sommerfugle bryder sig ikke om træk og vind. Derfor er det bedst at plante sommerløg på et læsted i haven.
  • Sommerløg tager sig godt ud i selskab med buske, stauder og prydgræsser.
  • Vidste du, at sommerfugle, humlebier og bier hver især har deres egne præferencer? Derfor er det en god ide at plante forskellige typer sommerløg, der er rige på nektar.
  • Sommerløg tåler ikke frost. Tag dem op om efteråret, og opbevar dem frostfrit til næste sæson, eller køb nye til foråret.

243545_(2) aangepast.jpg

218881_aangepast.jpg 210439_aangepast.jpg

Del denne side:
To Nyheder