To Produktsortiment

Krokus

Familie: Iridaceae

Blomsterfarve: gul, hvid, lilla, stribet og bronzefarvet

Blomstringsperiode: Februar - marts

Gennemsnitlig plantehøjde: 7,5 - 12,5 cm

Plantedybde til bunden af blomsterløget: 12,5 cm

Afstand mellem blomsterløgene: 2,5 cm

Løgtype: knold

Lyskrav: fuld sol til delvis skygge

Landskabsbrug: blomsterbede, stenhaver, i græsplæner, under buske og træer og indendørs drivning

Der er meget få andre tidligt blomstrende løg-, knold- og rodknoldsplanter, der plantes i så stor udstrækning som krokusser.[AVB1]  Sammen med tulipaner, hyacinter og narcisser er det de mest almindelige løgplanter i haver og parker. Mere end 100 arter er kendt, men kun tredive er blevet kultiveret. De mest populære krokusser er dem, der ikke længere ligner deres vilde forfædre særlig meget. Nogle krokusser blomstrer om efteråret, men de er ret sjældne. Krokusser ligner nøgen jomfru/tidløs (Colchicum) meget og de er fjernt i familie med disse. Krokus kan skelnes fra Colchicum ved antallet af støvdragere: krokus har tre, mens Colchicum har seks. Mange krokus arter kommer fra lande omkring Middelhavet.

Effekten af krokusser er særlig smuk, når de plantes i store antal. For en massiv effekt skal der plantes 100 til 150 knolde. En vigtig vækstbetingelse er, at krokusser skal have en veldrænet jord. Krokusknolde, der har været i jorden i flere år, vil altid blomstre lidt tidligere end de, der er plantet i det foregående år. De bægerformede blomster åbner sig kun, hvis solen skinner, eller hvis der er masser af lys. De lukker sig, når det regner og om natten. Krokusser er smukke i græsplæner såvel som i staudebede, hvor de slutter sig til de andre meget tidlige stauder og byder blomstringssæsonen velkommen. Krokusser har smalle blade med en sølvgrå stribe ned langs midten.

Plantens videnskabelige navn er et latinsk navn, der kommer fra det græske ord krokos. Med dette navn indikerede de gamle grækere sandsynligvis, at planten blev brugt som kilde til safran, som nu er den plante vi kalder Crocus sativus.

De mest signifikante varianter:

  • 'Flower Record': skinnende violet-lysviolet
  • 'Grand Maitre': lavendel-violet
  • 'Jeanne d'Arc': helt hvid
  • 'King of the Striped': violet med lysere striber
  • 'Pickwick': meget lys blå med hvide striber
  • 'Purpureus Grandiflorus': violet-lilla
  • 'Queen of the Blues': dybt blå med lysere kanter
  • 'Remembrance': dyb blåviolet (den bedste kultivar til indendørs drivning)
  • 'Striped Beauty': violette striber på hvid baggrund

Hollandske krokusses sælges også i blandede farver.

Flere plantetips

Krokusser er uundværlige for hver eneste have. De slutter sig til vintergækker, erantisser og snepryd som de første forårsbudbringere. De stærkt gule bringer ofte den første lille smule ’varme’ til det nye år.

En velkendt brug for krokusser er i græsplænen. Man skal prøve at opnå så naturlig en effekt som muligt. Det kan gøres ved ikke at gruppere knoldene sammen, men ved at strø dem omkring og plante dem der, hvor de lander. Brug større antal for en massiv effekt: 125-150 knolde pr. kvadratmeter. Selvom det er muligt at bruge alle farver af krokusser til dette formål, er de blå og lilla de mindst påfaldende. Gul er ekstremt populær, men krokusser bliver også tit blandet. Gode proportioner at bruge for en blanding af storblomstrende varianter er: 50% blå og lilla, 25% gule, 15% hvide og 10% stribede. C. chrysanthus kultivarer plantes også i græsplæner og C. tommasinianus er et andet naturligt valg til at plante i græsset. Når der plantes krokusser i græsplænen, vil det imidlertid kræve nogen justeringer af græsslåningsregimet. For at være sikker på en rig blomstring det følgende år, må græsplænen ikke klippes før seks uger efter krokussernes blomstringsperiode.

Alle krokusser er et skønt syn i staudebedet. Langt før nogen af alle de mange andre stauder, vil krokusserne have travlt med at live haven op. De mindre krokusser kan kombineres med mange tidlige, stauder som f.eks. Pulmonaria (Lungeurt), Helleborus (julerose eller påskeklokker), Hepatica, Primula (Primrose) og Pulsatilla (kobjældeblomster).

Arter med få blade og små blomster, som f.eks. Crocus minimus, er velegnede til stenhaven. Krokusser kan nemt naturalisere sig under buske og på områder, hvor træer ikke står for tæt på hinanden. At plante hele bede med dem er lidt utidssvarende, men man kan opnå en rigtig god effekt ved at kombinere dem med tidlige narcisser eller småblomstrede tulipaner.

Deres mangel på løvmasse og tidlige blomstring betyder, at krokusser er meget velegnede til at plante oven på andre løgplanter. Bagefter kan løgplanter som hyacinter, tulipaner og narcisser nemt overtage blomstringsopgaven fra de tidligt blomstrende krokusser. Lagmetoden er nem. Først plantes de største blomsterløg, hvorefter de dækkes til med jord op til deres næser. Derefter plantes krokusserne oven på, sørg for at plante en generøs mængde. Det vil producere en skøn effekt og kan bruges både i havejorden og i beholdere.

Den vinterhårdhed, de fleste krokusser besidder, gør det muligt at bruge dem i beholdere. Den store gule krokus er dog noget følsom overfor frostskade. Der er dog den ulempe, at krokusser falmer hurtigt. Det betyder, at en beholder med kun krokusser ikke vil forblive attraktiv særlig længe. Det er en bedre løsning at plante krokusser sammen med andre løgplanter, især de, der blomstrer en smule senere (se også spørgsmål 21). Der kan laves en smuk kombination ved at bruge krokusser med sent blomstrende kultivarer af Erica carnea, f.eks., ’Myretoun Ruby’ (vinrød), ’Vivellii’ (rødlilla), ’Snow Queen’ (hvid) og ’King George’ (lilla-pink).

Safran

Safran blev oprindeligt behandlet ved at tørre støvfangerne af Crocus sativus over åben ild. Safran er blevet nævnt siden oldtiden, f.eks. i oldtidens Egypten og i Biblen, hvor det ofte blev erklæret som en ekstremt værdifuld medicin og farvestof. Farvestoffet spiller stadig en rolle ved bryllupsceremonier i Indien. Det har længe været et meget kostbart produkt og er endda blevet brugt som udvekslingsmedie. I den første del af dette århundrede producerede Spanien 50.000 kg safran årligt. Du kan prøve at forestille dig, hvor mange krokusblomster det tog, at producere så meget, når vi ved, at der for at producere 1 kg safran skal bruges støvfangere fra 150.000 krokusser! C. sativus, dens artsnavn betyder ’meget god at bruge’, hører til de efterårsblomstrende arter.

Del denne side:
To Produktsortiment